Dynevask
Beskidte og fugtige dyner og hovedpuder giver over tid et særdeles godt levegrundlag for støvmider, og kan desuden fremkalde allergi. Denne guide hjælper dig af med husstøvmider og hjælper dig med at holde dine dyner rene og pæne år efter år.
Indholdsfortegnelse:
- Hvorfor er det vigtigt at vaske sin dyne og pude?
- Få vasket dine dyner og puder af JetClean
- Vores top 6 råd til en ren seng
- Hvordan vasker man sin dyne og pude?
- Hvordan tørrer man dynen bedst?
- Ofte stillede spørgsmål
1. Hvorfor er det vigtigt at vaske dyne og pude?
Vi bruger hovepude og dyne hver dag, men hvor tit ryger dynetøjet en tur i vaskemaskinen? Ikke særligt ofte vel? Faktisk udskiller vi hver nat op til en halv liter sved, som absorberes af madras, dyne og hovedpude. Og da vi ikke vasker disse så ofte som vores tøj, stiller det ekstraordinære krav til hygiejnen i soveværelset.
Manglende hygiejne kan i værste fald betyde, at du bygger den perfekte rede for støvmider.
Du skal faktisk vaske din dyne og pude minimum 4 gange årligt, og gerne mere.
Hvorfor? Fordi dine puder og dyner er hjem for millioner af mikroskopiske mider, der lever af de døde hudceller, der ligger i vores senge. Og, siden du også sveder op til ½ liter hver nat, så er der også samlet en del fugt, skidt og støv i din seng.
Husstøvmiderne hygger sig – din dyne vejer 10% mere efter 10 år. Det er ikke nok at vaske sengetøjet. Hvor tit vasker du egentlig din dyne og pude?
Vidste du at ...
Du sveder op til en halv liter sved om natten, som absorberes af din dyne, pude og madras.
Hvis du ikke vasker dine dyner regelmæssigt, risikere du at få husstøvmider.
Husstøvmiders levetid er 3-5 måneder, og på den tid lægger de op i mod 80 æg
Husstøvmider er en hyppig årsag til dårlig søvn.
Astma-Allergi Forbundet i Danmark anbefaler, at man vasker sin dyne og pude mindst 4 gange årligt.
Hvis det er mere end 12 uger siden, du har vasket din dyne og hovedpude, så bør du få vasket dem hurtigst muligt, for selv om dynevask ikke står øverst på din to-do liste, så er det en vigtig opgave
Hvad er husstøvmider?
Husstøvmider er mikroskopiske mider, som lever i din dyne. De formerer sig – og de gør det i stor grad. Deres levetid er 3-5 måneder og på denne tid lægger de op i mod 80 æg. På trods af at du ikke kan se dem med det blotte øje, så er de til stede i stor stil, og på 10 år tilføjer de 10% ekstra vægt til din dyne. De trives bedst mellem 17 og 32 grader, så en dynes temperatur er det perfekte levested for miderne
Får du ikke vasket din dyne ofte nok, så husk på at når du sover, så hygger de sig sammen med dig. Og ikke nok med at husstøvmiderne er ulækre, så forhøjer de også din risiko for at få allergi og astma, som netop mange danskere i forvejen kæmper med.
Hvis du ofte vågner op om morgenen og føler dig ligeså træt, som da du gik i seng, så ligger svaret måske hos dine 2 millioner sengekammerater. Og hvis du går og føler dig lidt småsløj det meste af året, kan det også meget vel skyldes husstøvmider.
Allergi over for husstøvmider kan give følgende symptomer:
-
Forstoppet - eller løbende næse
-
Nys og hoste
-
Kløende - eller løbende øjne
-
Hævede øjenlåg
-
Korte vejrtrækninger
-
Trykken for brystkasse
-
Hoste
Hvordan undgår man husstøvmider:
Der er ikke rigtigt nogen måde at undgå husstøvmider 100%, men man kan sænke risikoen for husstøvmider enormt ved, at vaske sin dyne og hovedpude oftere (4 gange årligt som det anbefales). På den måde sænker du risikoen for husstøvmider i din seng. Hvordan du vasker din dyne og pude kan du se her.
Hos Astma-Allergi Danmark anbefales det at puder og dyner vaskes 4 gange om året. De skal vaskes ved 60 grader og derefter tørres forsigtigt i en tørretumbler. Alt efter hvilken dyne du har, så kan det tage helt op til 4 timer at tørre en dyne.
Processen kan være ret omfattende i almindelig husholdnings apparater, så du kan med fordel bruge et renseri som JetClean. Det er vigtigt altid at kigge på indlægssedlen da vaskeanvisningerne er forskellige fra dyne til dyne.
Ud over at vaske dine dyner, skal dyner og puder gerne rystes en gang om dagen, og sørg samtidig for at lufte godt ud i soveværelset.
2. Få vasket dine dyner og puder af JetClean
Vi modtager dagligt dyner, puder og topmadrasser fra kunder, som vil have professionel rens. Og vores erfaring er, at det betaler sig i længden, da dyne og madras holder længere med den rigtige pleje.
Vi er specialister i vask af dyner, og vi kan naturligvis både afhente og levere, når det passer dig. Ja, faktisk tør vi også kalde os verdensmestre i fleksibilitet, fordi vi godt ved, at dette er nødvendigt for at hjælpe blandt andet småbørnsfamilier.
Det kan være særlig svært at få tørret dyner og puder på den rigtige måde, hvis man vasker dem selv. JetClean sørger for, at din dyne og pude er perfekt vasket og tørret, når vi returnerer dem til din dør. Så bliver det ikke nemmere.
3. Vores top 6 råd til en ren seng
Læs nedenstående råd, hvis du gerne vil undgå en seng, hvor det kribler og krabler:
-
Ryst dyner og puder efter brug og vent nogle timer med at lægge sengetæppet på, så fugten kan fordampe.
-
Luft ud i soveværelset 5-10 minutter. Gerne et par gange dagligt.
-
Giv af og til dynetøjet en luftetur udendørs.
-
Vask dyne og hovedpude mindst 2 gange (fx ved overgang mellem sommer og vinter) og helst 4 gange årligt ved 60 grader i vaskemaskine med plads til min. 7 kg.
-
Brug rullemadras og vask den 4 gange årligt ved 60 grader. Gerne ved indgangen til ny årstid.
-
Sørg for opvarmning i løbet af vinteren til mindst 20 grader, så luftfugtigheden holdes lav.
4. Hvordan vasker man sin dyne og pude?
Det er vigtigt at passe godt på dine dyner og puder, hvis de skal holde sig fine og kunne bruges mange år. Inden du går i gang med at vaske din dyne og pude er det er vigtigt, at du sætter god tid af til det, for det tager op til 8 timer.
Tjek dynen eller puden for huller og løse syninger:
Inden vask er det vigtigt, at du tjekker syninger på din dyne. Sørg for, at der ikke er huller, hvor dunene kan falde ud under vask, da det fører til, at luftigheden i dynen forsvinder.
Følg altid vaskeanvisningen:
Det er enormt vigtigt du følger dynens og pudens afmærkning til punkt og prikke, da forkert temperatur, forkert vaskemiddel, dårlig tørring osv. kan føre til, at dynens eller pudens bæreevne forringes, og dermed ender med at de skal skiftes du før tid.
Inden du vasker dine dyner:
Korrekt pleje kan spare dig penge. Uden den rigtige størrelse vaskemaskine og tørretumbler, bliver dynevask hurtigt en besværlig omgang, og er dynen ikke ordentligt tør når du er færdig, så kan det faktisk gøre mere skade end gavn. Bliver dynen vasket forkert er der risiko for dynen bliver ødelagt. Derfor er et vigtigt at inden du vasker dine dyner gennemgår syninger og tjekker dynen for huller så dunene ikke falder ud under en vask. Vær forberedt på, at dynen kan krympe ved vask. Ved forkert vask risikerer du dunene i dynen falder sammen og mister sin bæreevne.
Sådan vasker du din dyne og pude:
Læs først og fremmest vaskeanvisningerne grundigt. Der er nemlig nogle få dyner, der ikke tåler en tur i vaskemaskinen og skal til rensning i stedet.
Brug ca. 50 ml af et enzymfrit vaskemiddel specielt lavet til dyner og vask én dyne ad gangen. Afhængig af mærkaterne vask dynerne på det bedst passende vaskeprogram – den optimale temperatur er på 60 grader (husstøvmider bliver slået ihjel ved temperaturer over 55 grader).
Slut af med en centrifugering. En tur i tørretumbleren og 2 tennisbolde, der søger for at fordele fyldet jævnt, så du undgår klumper, indtil dynen er helt tør (tidsindstillet op til 4 timer).
Tåler dynen ikke at komme tørretumbler, skal dynes hænges til tørre.
Dun, fjer og bomuld:
-
Vask ved 60 grader
-
Tørretumbling (ikke varm)
-
Må ikke stryges
-
Må ikke bleges
Brug kun en lille smule vaskemiddel, og sørg for at det er uden blegemiddel. Tørretumblingen skal være på det kølige program. Put et par tennisbolde i tørretumbleren sammen med dynen, så du undgår, at dunene klumper sammen.
Før dynen er helt tør, skal den tages ud af tørretumbleren og hænges op.
Husk at den skal vendes engang imellem, så begge sider bliver tørre. Og husk at ryste den hyppigt.
Syntetisk og mikrofiber:
-
Vask ved 60 grader
-
Tørretumbling (ikke varm)
-
Må ikke stryges
-
Må ikke bleges
Syntetiske dyner kan vaskes bade i hånden og i maskine. Brug kun en lille smule vaskepulver. Sørg
for at vaske på et program uden for kraftig centrifugering, så du ikke strækker syningerne. Brug en
maskine med stor tromle, så der er plads til dynen.
Du kan tørretumble, men kun ved svag varme. Igen er det en god idé at bruge tennisbolde for at undgå, at dynen klumper.
5. Hvordan tørrer man dynen bedst?
Den bedste måde at tørrer sin dyne på, er en tur i tørretumbleren. Indstil tørretumbleren på centrifugering med 2 tennisbolde til den er helt tør (kan tage op til 4 timer).
Tåler dynen ikke at komme i tørretumbleren (tjek vaskeanvisningen), så skal dynen hænges til tørre. Dette vil tage længere tid og det er vigtigt at når dynen hænges til tørre, at du undgår at dynen rammes af sollys og at dynen engang imellem rystes så dunene ikke klumper sig sammen.
Vasker du dine dyner der hjemme, kan du veje dem inden du vasker dem og igen efter du har vasket og tørret dem. Vejer de mere efter vask og tørring, så er de ikke tørret ordenligt. De fleste dyner kan vaskes, men nogle dyner fx edderdunsdyner tåler ikke vask. Er du i tvivl om din dyne skal vaskes eller renses, kan du altid se efter på behandlingsanvisning eller kontakte butikken, hvor du har købt dynen.
Vi vasker alle former for dyner og puder, herunder enkeltdyner, dobbeltdyner, dundyner og kugledyner og alle vores priser fremgår her.
6. Ofte stillede spørgsmål til dynevask
Vi har købt en ny dyne, skal den vaskes inden brug?
Hvis din dyne er af organiske/økologiske materialer er det ikke nødvendigt at vaske den inden brug. Hvis ikke, anbefaler vi, at du vasker den.
Hvad koster det at få vasket en dyne?
Ønsker at få vasket dine dyner professionelt, så tilbyder JetClean vask af alle typer dyner og puder.
Prisen på vask af en dyne er 249 kr, en dobbeltdyne 349 kr og en pude kan vaskes for 99 kr
Du finder alle vores priser her
Hvorfor lugter min dyne efter vask?
Hvis du har en dundyne eller -pude, kan du opleve, at den lugter grimt, lige når du har vasket den. Det skyldes den naturlige olie, der er i dunene. Lugten forsvinder, når dynen/puden er helt tør.
Jeg vil vaske min hovedpude, men har ikke tørretumbler?
Det er svært, at få sin pude helt tør, hvis ikke du har tørretumbler. Du skal regne med, at det tager lang tid. Hæng den et tørt sted, og sørg for at ryste den ofte, så dunene ikke klumper. Regn med, at det tager et døgns tid, før den er helt tør.