Alle spørgsmål

Reklamation

Min levering er mangelfuld

Kort svar

Mangler der noget, er noget blevet forbyttet, eller har du fået forkert tøj med, så skriv til support [snabel-a] jetclean.dk eller ring til os på 71 203 204, helst samme dag, som du får tøjet leveret. Send mærke, farve og størrelse på det, du mangler, og det firecifrede referencenummer fra den grønne seddel på det tøj, du har fået. Så går vi straks i gang med at lede og holder dig orienteret undervejs.

Skriv til support [snabel-a] jetclean.dk eller ring til os på 71 203 204, helst samme dag, som du får tøjet leveret. Husk at oplyse:

  • mærke, farve og størrelse på det, du mangler
  • det firecifrede referencenummer fra den grønne seddel på det tøj, du har fået leveret
  • dit ordrenummer

Opdager du det først senere, er du velkommen til at skrive til os senest 7 dage efter levering.

Har du fået tøj, der ikke er dit?

Læg det til side uden at bruge eller vaske det. Send os gerne et billede af tøjet og den grønne seddel på det, og fortæl, hvad du eventuelt mangler. Så sørger vi for, at tøjet kommer tilbage til sin ejer, og leder samtidig efter det, du mangler.

Sådan leder vi

Jo før vi begynder, jo lettere er tøjet at finde. Derfor går vi i gang samme dag, som du kontakter os, og leder både på renseriet og på leveringsruten. Vi holder dig orienteret undervejs, også når der ikke er nyt.

Erstatning efter 14 dage

Har vi ikke fundet tøjet inden for 14 dage, finder vi en erstatningsløsning sammen med dig. Vi fastsætter erstatningen efter handelsbetingelserne ud fra tøjets alder, forventede levetid, stand og nypris. Du vælger selv, om du vil have den som et tilgodebevis på din JetClean-konto eller udbetalt til din bankkonto.

Relaterede spørgsmål

Kontakt os

Finder du ikke dit svar, er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Har du et ordrenummer, så tag det med.