Reklamation
Antal eller pris på min ordre passer ikke. Hvad gør jeg?
Kort svar
Du er velkommen til at skrive til support [snabel-a] jetclean.dk med dit ordrenummer, så dobbelttjekker vi ordren. Den endelige kategorisering sker på renseriet, så prisen kan afvige fra din bestilling. Betalingen trækkes først, når tøjet er klar til levering.
Når vi har talt og registreret dit tøj, får du en mail med en ordreoversigt. Her kan du se antal, produkter og priser.
Passer oversigten, behøver du ikke gøre noget.
Sådan får du ordren dobbelttjekket
Ser du et andet antal, et andet produkt eller en anden pris, end du havde regnet med, er du velkommen til at skrive til support [snabel-a] jetclean.dk. Husk at skrive dit ordrenummer, og fortæl, hvad der ikke passer. Så dobbelttjekker vi ordren.
Skriv gerne, så snart du har set oversigten. Betalingen trækkes først, når tøjet er klar til levering. Har du allerede betalt, er du stadig velkommen til at skrive til os.
Sådan fastsætter vi prisen
Den endelige kategorisering sker på renseriet, hvor vores fagfolk vurderer hvert stykke tøj. Produkt og pris kan derfor afvige fra det, du valgte, da du bestilte. En skjorte i silke eller uld bliver fx til en håndstrøget skjorte, selv om den er bestilt til skjortevask.
Er prisen for rens og vask under minimumskøbet på 200 kr., rundes den op.
Se alle priser på prissiden.